Funktionstest en 3D-printet prototype af din komponent

Som ingeniør eller maskinmester er du nødt til at få syn for sagen, når du ønsker at finde ud af, om en komponent, der lader til at fungere på papiret, også får maskineriet til at køre i virkeligheden.

At producere funktionelle prototyper kræver tid og redskaber, som dit firma ikke nødvendigvis har investeret i endnu. Det er heller ikke som sådan sikkert, at de ansatte har den tekniske knowhow og håndelaget til at producere et emne manuelt. Her kan ekstern 3D-printning ofte svare sig.

Spar penge med 3D print service

Du kan gøre brug af en 3D print service, hvis du i dit arbejde med et større maskineri eller et nyt produkt har brug for en skue- eller funktionsmodel, uden du skal til at kaste penge efter at skaffe specialværktøjer til virksomheden, du måske ikke engang får brug for. Du skal egentlige bare have CAD-software til at lave 3D-filen med dit design. Den kan du så sende og lade andre printe for dig.

Prøv dig af med forskellige materialer

Med en fysisk prototype i hænde kan du give dig i kast med funktionstestning for at se, om du er nået i mål med designfasen, eller om du må tilbage til tegnebrættet. 3D-print kan udføres i forskellige former for plastik, der varierer, hvad deres hårdhed og fleksibilitet angår. Og da det er lige så nemt at printe anden som første gang, så kan du prøve dig af med forskellige materialer.

Er du kørt fast?

Skulle du være på bar bund med, hvordan du kommer videre i designfasen, efter de første prototyper ikke virkede i praksis, kan det måske svare sig at hive fat i 3D-printfirmaet. Ofte tilbyder de nemlig også services inden for idé- og konceptudvikling med fokus på bl.a. kravspecifikation og behovsafklaring. Så hjælpen til det teoretiske kan du ofte også få, når du er på bar bund.