Fedt er bare muskler, der ikke er trænet frem endnu. Sådan kan du vælge at se på det, hvis du har brug for et andet narrativ end at se fremkomsten af fedtfolder på kroppen som et nederlag. I en tid med medier, der promoverer ”den perfekte krop”, der for mænds vedkommende er et firskårent ansigt, en sixpack og brede skuldre, er det meget nemt at tvivle på sig selv, fordi man har en farkrop.
Om alle kroppe er smukke, skal der ikke tages stilling til her. Men mange kroppe, der ikke lever op til noget ideal om perfekthed, kan være smukke, hvis folk lærer at bære sig rigtigt. En ølvom kan du godt gøre til noget charmerende, hvis du har rank ryg, et godt gemyt og formår at holde hovedet oppe. Du kommer aldrig til at kunne gå i T-shirts, uden maven vil være fremtrædende, men så går du jo bare med lag i stedet. Håndværkere kan iklæde sig overalls, når kroppen skal maskuliniseres.
Elsker du ikke din krop?
Men nogle mennesker kommer aldrig til at elske deres lidt overvægtige krop – eller en normalvægtig krop med trælse fedtfolder. De må så tabe sig – eller komme i form – på en eller anden måde. Du får kun en muskuløs og ”perfekt” krop ved at træne, men der er faktisk mange måder at tabe sig på.
Eller: De fleste måder at tabe sig på bygger bare videre på et grundprincip om, at man taber sig, når man indtager færre kalorier, end man forbrænder. Intet skabes af intet. Får kroppen ikke byggesten nok til at holde organismen i sin nuværende størrelse vedlige, må den nedprioritere nogle dele og evt. gøre brug af kroppens energidepoter for at få det store energiregnskab til at gå op i sidste ende.
Overvejer du medicin?
Selvfølgelig findes der i dag medicin, der kan (med tryk på ”kan”) hjælpe dig med at tabe dig, hvis du ikke når i mål ad viljens kraft alene. Saxenda® og Mounjaro® er to produkter på markedet. Hvor det sidstnævnte bruges til behandling af type 2-diabetes, har det den afledte effekt, at det kan være med til at reducere sultfølelsen. Dette bl.a. da Mounjaro® frigiver insulin i kroppen, hvad det jo skal.
Hvad Saxenda® angår, er dette produkt udviklet specielt til vægttab. Dette produkt påvirker også din appetit/sultfølelse, men på en anden måde. Produktet efterligner nemlig et appetitregulerende hormon, der forekommer naturligt i kroppen. Dog skal Saxenda® injiceres dagligt, så ønsker du – og lykkes du med – at starte op på medicinen, skal du have for øje, at du altså skal kunne forpligte dig på at indsprøjte den hver dag. Ellers er det ikke sikkert, du mærker den store effekt i det lange løb.
Snak med en læge først
Det er vigtigt, at du snakker med en læge, før du begynder at indtage nogen form for medicin mod vægttab. Du skal ikke eksperimentere med medikamenter, hvis din krop måske ikke kan tåle det.
Pas på, før du kaster dig ud i noget.