De 10 Champions League-finaler med højest tilskuertal

Oversigt: De 10 Champions League-finaler, der har tiltrukket flest tilskuere på stadion.

I oversigten er medtaget alle finaler i Champions League frem til 2024, inklusiv finaler under turneringens tidligere navn: Mesterholdenes Europa Cup.

Som det fremgår af listen, er mange af finalerne spillet før år 1990, hvor kravene til stadionsikkerhed og dermed den mulige stadionkapacitet, var anderledes end i dag. Der er således ikke udsigt til, at rekorden fra 1960 kan slås, da Camp Nou i Barcelona bliver Europas største fodboldstadion med plads til 105.000 tilskuere (efter endt ombygning).

Top 10 Champions League-finaler med højeste tilskuertal

1. Real Madrid-Eintracht Frankfurt (1960): 127.621 tilskuere

2. Real Madrid-Fiorentina (1957): 124.000 tilskuere

3. Milan-Steaua București (1989): 97.000 tilskuere

4. Liverpool-Club Brugge (1978): 92.500 tilskuere

5. Manchester United-Benfica (1968): 92.225 tilskuere

6. Manchester United-Bayern München (1999): 90.245 tilskuere

7. Ajax-Juventus (1973): 89.484 tilskuere

8. Inter-Benfica (1965): 89.000 tilskuere

9. Barcelona-Manchester United (2011): 87.695 tilskuere

10. Bayern München-Borussia Dortmund (2013): 86.298 tilskuere

Kilde: https://en.wikipedia.org/wiki/List_of_European_Cup_and_UEFA_Champions_League_finals

I de følgende afsnit, gennemgår vi hver enkelt finales forløb, mål og historierne omkring finalen.

1. Real Madrid-Eintracht Frankfurt (1960): 127.621 tilskuere

Dato: 18. maj 1860
Resultat: Real Madrid-Eintracht Frankfurt 7-3
Stadion: Hampden Park, Glasgow

Europa Cup-finalen den 18. maj 1960 er en af de mest ikoniske kampe i europæisk fodboldhistorie. Med hele 127.621 tilskuere på Hampden Park i Glasgow satte kampen rekord som den finale med flest tilskuere nogensinde – en rekord, der stadig står i dag.

På banen leverede Real Madrid en præstation for historiebøgerne og sikrede sig deres femte europæiske titel i træk med en imponerende 7-3-sejr over Eintracht Frankfurt. Alfredo Di Stéfano og Ferenc Puskás spillede hovedrollerne i dette angrebsfestfyrværkeri. Di Stéfano scorede tre mål, mens Puskás overgik dette med hele fire mål, hvilket cementerede deres status som to af fodboldens største legender.

Eintracht Frankfurt havde ellers taget føringen tidligt i kampen, men Real Madrid svarede hurtigt igen og viste, hvorfor de var det dominerende hold i europæisk fodbold på det tidspunkt. Kampen blev en klassiker, ikke kun på grund af målene, men også på grund af den tekniske kvalitet og intensiteten på banen. Tilskuernes energi og passion på stadion tilføjede en unik atmosfære, der stadig huskes af de, der var til stede.

Denne finale står som et eksempel på Real Madrids tidlige dominans i europæisk fodbold og en milepæl for turneringen. Den er ofte nævnt som en af de bedste finaler nogensinde og markerede kulminationen på en æra, hvor Real Madrid satte standarden for, hvad der kræves for at blive en europæisk fodboldgigant.

Find fodboldrejser til Real Madrid.

2. Real Madrid-Fiorentina (1957): 124.000 tilskuere

Dato: 30. maj 1957
Resultat: Real Madrid-Fiorentina 2-0
Stadion: Santiago Bernabéu, Madrid

Europa Cup-finalen den 30. mak 1957 var en monumental begivenhed for Real Madrid. Klubben skrev historie ved at vinde deres anden titel i træk, foran et massivt publikum på 124.000 tilskuere på deres egen hjemmebane, Santiago Bernabéu.

Finalen blev spillet mod italienske Fiorentina, og efter en målløs første halvleg, hvor gæsterne leverede en stærk defensiv indsats, åbnede Alfredo Di Stéfano scoringen i det 70. minut på et straffespark. Kort efter cementerede Francisco Gento sejren med et fremragende mål, der sikrede Real Madrid en 2-0 sejr.

Denne kamp viste endnu en gang Real Madrids overlegne evner i Europa og blev et højdepunkt i klubbens tidlige dominans. Sejren var med til at befæste Real Madrids status som Europas mest dominerende klub i denne æra.

3. Milan-Steaua București (1989): 97.000 tilskuere

Dato: 24. maj 1989
Resultat: Milan-Steaua București 4-0
Stadion: Camp Nou, Barcelona

Europa Cup-finalen den 24. maj 1989 var en magtdemonstration af AC Milan, da de mødte Steaua București foran 97.000 tilskuere på Camp Nou i Barcelona. Kampen blev en ensidig affære, hvor Milan med en stjernespækket trup dominerede fra start til slut og sikrede en overbevisende 4-0 sejr.

Marco van Basten og Ruud Gullit, to af datidens største fodboldstjerner, var kampens helt store profiler. Begge spillere scorede to mål hver og viste, hvorfor de blev betragtet som blandt de bedste i verden. Gullit åbnede scoringen tidligt, og med deres hurtige kombinationer og fysiske overlegenhed kunne Milan ikke stoppes. Steaua București, der havde været et stærkt hold gennem turneringen, blev i denne finale spillet ud af banen.

Milan sikrede klubbens første Europa Cup-titel siden 1969. Kampen markerede begyndelsen på en ny æra af succes for Milan under ledelse af træneren Arrigo Sacchi, der introducerede en moderne, offensiv spillestil, som revolutionerede europæisk fodbold. Finalen står som en af de mest overbevisende sejre i Europa Cup-historien og er stadig et symbol på Milans storhedstid i slutningen af 1980’erne og starten af 1990’erne.

Find fodboldrejser til AC Milan.

4. Liverpool-Club Brugge (1978): 92.500 tilskuere

Dato: 10. maj 1978
Resultat: Liverpool-Club Brugge 1-0
Stadion: Wembley Stadium, London

Europa Cup-finalen den 10. maj 1978 blev spillet på det ikoniske Wembley Stadium i London foran 92.500 tilskuere. Liverpool, der var forsvarende mestre, mødte det belgiske hold Club Brugge i en kamp, der blev mere taktisk end målrigt, men stadig en milepæl i Liverpools europæiske historie.

Finalens eneste mål blev scoret af Kenny Dalglish i det 64. minut, da han elegant lobbede bolden over målmanden efter en perfekt aflevering fra Graeme Souness. Målet blev ikke blot kampens afgørende øjeblik, men også en demonstration af Dalglishs klasse og betydning for Liverpool.

Club Brugge spillede en solid defensiv kamp og forsøgte at neutralisere Liverpools angreb, men de manglede den nødvendige offensiv til at true det engelske hold. Liverpool, under ledelse af Bob Paisley, viste deres rutine og taktiske overlegenhed ved at kontrollere kampen og sikre deres anden Europa Cup-titel i træk. Finalen cementerede Liverpools status som en europæisk magtfaktor i 1970’erne og begyndelsen af 1980’erne.

Find fodboldrejser til Liverpool.

5. Manchester United-Benfica (1968): 92.225 tilskuere

Dato: 29. maj 1968
Resultat: Manchester United-Benfica 4-1
Stadion: Wembley Stadium, London

Europa Cup-finalen den 29. maj 1968 blev spillet på Wembley Stadium foran 92.225 tilskuere. Manchester United blev det første engelske hold til at vinde turneringen, efter en spændende kamp mod portugisiske Benfica. Kampen måtte ud i forlænget spilletid efter en 1-1 i ordinær tid. Her trak United sig sejrrigt ud med en imponerende 4-1 sejr.

Bobby Charlton åbnede scoringen for Manchester United i anden halvleg, men Benfica udlignede kort efter på mål af Jaime Graça. I forlængest spilletid viste United sig dog overlegne med tre hurtige mål. George Best, der spillede en fremragende kamp, bragte United foran igen, mens Brian Kidd og Bobby Charlton lukkede og slukkede med hver deres mål.

Finalen var kulminationen på Uniteds genopbygning under manager Matt Busby efter tragedien ved München-ulykken i 1958. Sejren var ikke kun en triumf for klubben, men også en følelsesladet afslutning på et årti med genoprettelse og udvikling.

Find fodboldrejser til Manchester United.

6. Manchester United-Bayern München (1999): 90.245 tilskuere

Dato: 26. maj 1999
Resultat: Manchester United-Bayern München 2-1
Stadion: Camp Nou, Barcelona

Champions League-finalen 26. maj 1999 på Camp Nou i Barcelona er en af de mest dramatiske finaler i turneringens historie. Manchester United mødte Bayern München foran 90.245 tilskuere i en kamp, der blev husket for sin utrolige afslutning og Uniteds historiske “Treble”-triumf samme sæson.

Bayern München tog føringen tidligt i kampen, da Mario Basler scorede på et frispark efter blot seks minutter. Tyskerne dominerede store dele af kampen og havde flere chancer for at øge føringen, blandt andet et skud på overliggeren af Mehmet Scholl og en afslutning på stolpen fra Carsten Jancker.

I kampens døende minutter så det ud til, at Bayern havde sikret sejren, men Manchester United havde andre planer. I det 91. minut udlignede Teddy Sheringham efter en hjørnesparksbold fra David Beckham. Kun to minutter senere fulgte det afgørende mål, da Ole Gunnar Solskjær styrede bolden i nettet efter endnu et hjørnespark fra Beckham. På blot tre minutter havde United vendt kampen fuldstændigt.

Denne finale blev et symbol på Manchester Uniteds fightervilje og manager Alex Fergusons taktiske geni. Sejren sikrede klubbens første Champions League-titel siden 1968 og gjorde dem til det første engelske hold nogensinde til at vinde “The Treble” – Premier League, FA Cuppen og Champions League i samme sæson.

7. Ajax-Juventus (1973): 89.484 tilskuere

Dato: 30. maj 1973
Resultat: Ajax-Juventus 1-0
Stadion: Rajko Mitic Stadion, Beograd

Europa Cup-finalen den 30. maj 1973 blev spillet på Røde Stjernes hjemmebane, Rajko Mitic Stadion i Beograd, hvor Ajax mødte Juventus foran 89.484 tilskuere. Kampen markerede afslutningen på en æra, hvor Ajax cementerede deres dominans i europæisk fodbold ved at vinde turneringen for tredje år i træk.

Ajax tog føringen allerede i kampens tidlige minutter. Johnny Rep blev helten, da han scorede kampens eneste mål med et kraftfuldt hovedstød efter en perfekt aflevering fra Horst Blankenburg. Resten af kampen blev en taktisk affære, hvor Ajax demonstrerede deres overlegne boldkontrol og “Totalfodbold,” en revolutionerende spillestil, som holdet havde perfektioneret under ledelse af Rinus Michels og senere Stefan Kovacs.

Juventus, med profiler som Dino Zoff og Fabio Capello, havde svært ved at bryde igennem Ajax’ kompakte forsvar og skabte kun få klare chancer. På trods af italiensk pres i anden halvleg holdt Ajax stand og sikrede sejren, som blev klubbens tredje Europa Cup-titel i træk.

Denne finale cementerede Ajax’ status som en af de største klubber i europæisk fodboldhistorie og markerede afslutningen på Johan Cruyffs tid i klubben, inden han fortsatte sin karriere i FC Barcelona.

8. Inter-Benfica (1965): 89.000 tilskuere

Dato: 27. maj 1965
Resultat: Inter-Benfica 1-0
Stadion: San Siro, Milano

Europa Cup-finalen den 27. maj 1965 blev spillet på San Siro i Milano, hvor Inter mødte Benfica foran 89.000 tilskuere. Det blev en taktisk præget kamp, som Inter, under ledelse af træner Helenio Herrera, vandt 1-0 og dermed sikrede deres anden Europa Cup-titel i træk.

Kampens afgørende øjeblik kom i det 43. minut, da Jair da Costa scorede kampens eneste mål. Målet opstod efter et hurtigt kontraangreb, som var kendetegnende for Herreras “catenaccio”-system, der fokuserede på et stærkt forsvar og effektiv udnyttelse af chancer.

Regnvejr og en tung bane gjorde det svært for begge hold at få spillet til at flyde, hvilket især hæmmede Benficas kreative spillere som Eusébio. Inters solide forsvar, anført af Giacinto Facchetti og Tarcisio Burgnich, neutraliserede effektivt Benficas offensiv, og målmand Giuliano Sarti leverede flere afgørende redninger.

Denne finale var en demonstration af Inters taktiske disciplin og cementerede klubbens status som en europæisk stormagt i 1960’erne. Sejren på hjemmebane gjorde triumfen ekstra speciel for de italienske fans.

9. Barcelona-Manchester United (2011): 87.695 tilskuere

Dato: 28. maj 2011
Resultat: Barcelona-Manchester United 3-1
Stadion: Wembley Stadium, London

Champions League-finalen den 28. maj 2011 blev spillet på Wembley Stadium i London, hvor Barcelona og Manchester United tørnede sammen foran 87.695 tilskuere. Kampen var en spektakulær opvisning af Barcelonas tiki-taka-stil, som sikrede dem en overbevisende 3-1 sejr og klubbens fjerde Champions League-titel.

Barcelona tog føringen i det 27. minut, da Pedro Rodríguez modtog en præcis aflevering fra Xavi og scorede med et skarpt skud. Manchester United svarede hurtigt igen, da Wayne Rooney udlignede med et fremragende skud efter en hurtig kombination med Ryan Giggs. Men Barcelonas dominans på bolden og deres tekniske overlegenhed begyndte for alvor at tage over.

I anden halvleg overtog Lionel Messi rampelyset med et mål fra distancen i det 54. minut, som satte Barcelona foran igen. David Villa lukkede kampen i det 69. minut med et vidunderligt skud uden for feltet, der sejlede op i hjørnet og efterlod Uniteds målmand Edwin van der Sar chanceløs.

Denne finale blev en manifestation af Barcelonas dominans under træner Pep Guardiola, med spillere som Messi, Xavi og Andrés Iniesta, der blev rost for deres enestående præstationer. Kampen anses ofte for at være en af de bedste finaler i Champions League-historien og et højdepunkt i Barcelonas gyldne æra.

Find fodboldrejser til Barcelona.

10. Bayern München-Borussia Dortmund (2013): 86.298 tilskuere

Dato: 25. maj 2013
Resultat: Bayern München-Borussia Dortmund 2-1
Stadion: Wembley Stadium, London

Champions League-finalen den 25. maj 2013 var en rent tysk affære mellem Bayern München og Borussia Dortmund. Kampen blev spillet på Wembley Stadium i London foran 86.298 tilskuere og endte med en dramatisk 2-1 sejr til Bayern München, som sikrede dem deres femte Champions League-titel.

Efter en livlig og jævnbyrdig første halvleg uden scoringer åbnede Bayern München måltavlen i det 60. minut, da Mario Mandžukić scorede efter et fremragende oplæg fra Arjen Robben. Borussia Dortmund svarede hurtigt igen syv minutter senere, da Ilkay Gündogan udlignede på et straffespark, der blev tildelt efter en forseelse på Marco Reus.

Kampen så ud til at gå mod forlænget spilletid, men i det 89. minut trådte Arjen Robben frem som helten. Med et køligt og velplaceret skud passerede han Dortmunds målmand Roman Weidenfeller og sikrede sejren til Bayern München.

Denne finale markerede afslutningen på en fantastisk sæson for Bayern, hvor de vandt “The Treble” – Bundesligaen, DFB-Pokalen og Champions League. Det var også en følelsesladet triumf for Robben, der havde været kritiseret for tidligere afgørende øjeblikke, han ikke havde udnyttet. Finalen bliver ofte husket som en af de bedste moderne Champions League-finaler, med intensitet, drama og to tyske giganter i topform.