Propaganda er en kommunikationsform, der bruges til at sprede misinformation, sætte gang i følelser, manipulere meninger og udøve social kontrol med målgrupper. Det indebærer spredning af løgne og fordrejelser af sandheden med klare fjendebilleder som årsag til et samfunds problemer. Læs med om den mest effektive propagandamaskine i verdenshistorien.
Propagandaens natur og rolle i politik
Der er mange måder at fremme politiske dagsordener på, men det mest effektive er at vække følelser i folk. De historier, der kan få dele af en befolkning til at hade, elske og frygte andre dele af en befolkning, er uden tvivl de mest effektive, når det gælder holdninger og meninger.
De mest følelsesvækkende og interessante historier har ofte meget få nuancer, men tegner et tydeligt og klart billede af et problem, en årsag og en løsning. Det kaldes propaganda.
Nyhedsformidlere og journalister skal balancere mellem ønsket om, at deres historier bliver læst og diskuteret i befolkningen, og kravet om, at nyhedsformidling skal holde sig til fakta og ikke overdrive eller lyve unødigt.
Propaganda er et magtmiddel
Magthavere, der er interesseret i at beholde magten og slå politisk modstand ned, har som regel ingen skrupler, hvad angår sandhed og løgn. De vil bruge enhver chance til at udnytte propagandaens virkning til at fremhæve forskelle i befolkningens kulturer og ideer og skabe konflikt.
Propagandaens effektivitet som nyhedsformidling blev slået fast, da Hitler kom til magten i Tyskland i 1933. Han forvandlede tyskerne til nazister ved at bruge propagandaen til at opildne antisemitisme og jødehad blandt det tyske folk.
Nazister brugte propaganda til at præsentere sig selv i et yderst positivt lys og skabte en nyhedsvinkel på egen hånd, der udgav falske historier om jøder, der angreb tyskere. Hitler tegnet, den nazistiske hilsen med strakt arm, er et typisk træk ved propagandaens fysiske natur, der skal gøre frelserne så let genkendelige som muligt.
Forbindelsen mellem propaganda og samfund
Propaganda kan være farlig, fordi den manipulerer folk til at tro på noget, der måske ikke er sandt. Propaganda bruges dog også til at fremme positive initiativer som at begrænse skovbrænde. Progandaens er dog så stærkt et værktøj, at det som regel er skruppelløse og magtsyge mennesker, der vil udnytte det til egen fordel.
Når propaganda afsløres som falsk, har det ofte en meget negativ effekt på samfundet, fordi folk mister tilliden til den information, de modtager fra regeringen eller andre kilder. Så uanset hvor harmløs propagandaen kan fremstå, bør den altid undersøges og kritiseres, da den promovere beslutningstagen og handling baseret på begrænsede og ofte falske informationer og emotionelle appeller.
Propaganda målrettes og manipulere vores følelser uden fordelene ved tovejs-kommunikation eller faktabaseret debat. Derfor er forbindes kommunikationsformen stort set altid med noget negativt – ikke mindst på grund af de store ideologiske krige og propagandamaskiner i det 20. århundrede.
