Som kørestolsbruger har du måske også udfordringer med et lavt blodomløb, og kommer derfor hurtigt til at fryse, også i de lidt varmere måneder.
Når efteråret og vinteren så nærmer sig bliver det bestemt ikke nemmere at være kørestolsbruger, heller ikke på den front.
Men at holde sig varm og tør er i hvert fald et skridt på vejen til at have det godt som kørestolsbruger. Derfor får du her en lille guide til, hvordan du kan vælge den rigtige kørepose til kørestol.
Det praktiske
Køreposen skal selvfølgelig passe rent fysisk til dig, ligesom med alt andet tøj du køber.
Der er dog den udfordring, at størrelsen helst skal ramme rimelig rigtigt – en kørepose der enten er for lille eller for varm giver nemlig ikke den isolering og varme den skal.
Så start i hvert fald altid med at vælge en, der passer i både længde og omkreds. Med hensyn til rummeligheden i køreposen skal du huske at beregne plads til tøj, skal der være plads til et par gode bløde joggingbukser, eller bruger du tynde leggins det meste af tiden.
Derudover skal du tage stilling til, hvilken type materiale du gerne vil have.
En kørepose kan både være vandtæt, smudsafvisende, ekstra varm og meget mere, alt efter hvilket materiale den er lavet af, og hvad den er foret med.
Her skal du selvfølgelig både tænke over, at du skal holdes varm og tør, men heller ikke være for varm.
Andre ting du skal tænke over
Når du har fundet en god kørestolspose, der passer, så kan du sagtens tillade dig at tænke lidt over design og farver også, for det gør jo ikke noget at se smart ud, samtidig med at man holder varmen.
Et andet aspekt vedrørende indkøbet er også dit budget.
Der kan være ret stor prisforskel på køreposer – du kan evt. få et regnslag til et par hundrede kroner, men en god og varm kørepose i en stor størrelse og i høj kvalitet kommer hurtigt til at koste et par tusinde.
På mange måder er det dog ikke en anderledes investering end en god vinterjakke.
Er køreposen af god kvalitet holder den desuden i mange år, og på den måde er det knap så stor en investering.
Du kan måske få hjælp til betalingen
Ifølge loven om social service, paragraf 112 stk. 1 skal borgere der har varigt og væsentligt behov for at anvende kørestol, også have økonomisk hjælp til passende beklædning til brug ved udendørs aktiviteter.
Selv om du kan få støtte til din kørepose via denne paragraf, skal du dog stadig selv betale den andel, der svarer til prisen på et par almindelige regn- eller overtræksbukser.
Hver sag skal dog vurderes individuelt, og som alle ved, kan det tage noget tid at få behandlet sin sag ved det offentlige.
Derfor skal du selvfølgelig selv vurdere, om du vil bruge ressourcer på at ansøge om økonomisk hjælp, eller om det blot er nemmere for dig selv at betale hele beløbet for din kørepose.