Hvilken parfume skal jeg vælge? – 3 trins guide

Ens duft er ikke blot en duft, men derimod essensen af hele ens signatur. Man huskes for sin duft, og grundet den høje genkendelighed er det værd at investere tid og penge i at finde den rigtige.

Med andre ord skal man lade sin næse tage beslutningen og vælge ud fra temperament, men hvor skal man lede? Og hvordan vælger man én blandt adskillige tusinde dufte?

Med det stadig stødt voksende antal herreparfumer på markedet, bliver det stadig sværere at finde den perfekte parfume. Man skal finde den perfekte kombination af aromaer, noter og dufte, men hvilken parfume der er den rette til dig, ved kun din egen næse og hud. 

Uanset om man søger i en fysisk butik eller på nettet, er det svært at finde den rette. Men man kan hjælpe processen på vej med viden. Grundlæggende er der 3 trin i jagten på den perfekte parfume. 

Du kan finde en oversigt over de forskellige parfumer vi anbefaler her.

Trin 1 – Hvilken duft kan du lidt?

Som det allerførste skal man gøre sig overvejelser om, hvilke dufte man kan lide. Skal parfumen være diskret eller kraftigt? Parfumen er som allerede beskrevet ens kendetegn, så man skal vælge noget der fuldender ens øvrige stil og værdier og udmønstrer sig i at blive dit kendetegn. Ud fra dette skal man så vælge en konkret duft der passer til ens personlighed. Skal den være frisk eller have en mere krydret og kraftig duft?

Det er en fordel med forskellige parfumer til forskellige situationer

Husk at det selvfølgelig også er en mulighed at købe flere parfumer alt efter anledning. 

Typisk vælger man en hverdagsparfume med klassiske noter, der rundes af med en dejlig forfriskende note. Det er både behagelig at dufte til uden at være for kraftig og efterlader et behageligt men fast indtryk. Men skal parfumen bruges til mere specielle og formelle lejligheder såsom fester, receptioner, bør den være tung og stærk i form af mørke og krydrede noter i form af træ, læder med noget sødt.

Er man i det romantiske hjørne og skal forføre nogen, kan man med fordel vælge en duft med søde toner i form af jasmin og blomster kombineret med noget pebret eller krydret, der giver en meget sensuel undertone. 

Trin 2 – Er du allergisk over for nogen af ingredienserne?

Som det næste skal man finde ud af, om man har allergier eller ikke kan tåle andre ingredienser i nogle gængse parfumer. Hvis man ikke kan det, er det dumt at købe en dyr parfume, der så bare står og forfalder. Her kan man ofte finde alternativer med Svanemærket.

Trin 3 – Find de parfumer du vil teste

Når man har besluttet sig for parfumens retning, skal man finde den rette. Og det er som skrevet ikke nogen nem opgave, især hvis man ikke kender parfumen.

Parfumes duft er først fuldt udviklet efter 30 min

Husk at du ikke kan regne med duften lige når du tager den må. Duften vil udvikle sig over tid, normalt vil duften være færdig modnet efter ca 30 minutter.

Duften er først fuldt udviklet efter omkring 30 minutter, og her begår mange den klassisk fejl kun at agte den umiddelbare duft som kommer ved påførelsen. Man kan derfor med fordel lade duften trænge rigtigt ind og udvikle sig før man træffer en beslutning om, hvorvidt det er den rigtige.

Man kan med fordel prøve flere parfumer ved at udvælge 2-4 stykker, som man så prøver enkeltvis over flere dage, da duftene ellers bliver blandet.

Få overblik over hvilke parfumer vi anbefaler til mænd i vores parfume guide.

Først efter en halv times testning med hver enkelt af parfumerne vil du kunne dufte (og mærke) dig frem til, hvilken parfume der giver det bedste mix med din hud og krops kemiske sammensætning. Når det er sket, har man fundet sin yndlingsparfume. 

Den rigtige parfume understreger din personlighed

Det er ikke uden grund, at parfume er kendt som det flydende gyldne guld. Nogle af ingredienserne i de fineste parfumer koster mere end guld, så man skal virkelig gøre sig overvejelser og bruge næsen godt. Parfume er ikke bare en duft der sprøjtes på huden for at skabe en behagelig atmosfære omkring sig lige før man haster ud af døren om morgenen, men derimod ens kendetegn der med et enkelt snif opsummerer og udtrykker, hvem man er. Det bliver dermed del af ens identitet, så man skal finde de passende noter til sin hudtype og sine behov. 

Related News